Min mor trænger til en mini voksbehandling, hvordan siger jeg det?

Er der ikke nok nogen, der kan give mig et råd derude, min mor trænger til en mini voksbehandling, men jeg ved ikke, hvordan jeg skal få det sagt.

Først skal det nævnes, at min mor egentlig er ret forfængelig. Hun er et flot dame, hendes far er fra Peru, og hun har langt flot mørkt hår. Og hendes peruvianske aner er desværre blevet tydeligere, efterhånden som hun er blevet ældre, og jeg synes altså, hun skulle overveje en voksbehandling, fordi hun har fået antydningen af et overskæg…

Hun har altid sagt til mig, at hun ikke vil være sådan en dame, der, når hun bliver ældre, bliver skør at se på. Sådan en dame, hvor andre tænker, hvorfor gør hun dog ikke noget ved den kæmpe vorte eller grå udvoksninger eller sådan noget. Og nu er vi så nået dertil, hvor jeg synes, hun selv burde have set, at hun trænger til en voksbehandling, men det lader ikke til, at hun har opdaget de sorte dun.

Skal jeg bare blande mig udenom og glemme den voksbehandling? Jeg har jo aftalt med hende, at jeg skal sige sådan nogle ting, men jeg er bange for at hun bliver såret. Det er ikke voldsomt med hårene, men det er stadig så meget, at jeg tror, hun ville have, jeg sagde det…